Oddense børnehave, SFO og Oddense skole er en enhed, som er beliggende i en lille landsby lidt udenfor Skive. Børnehaven bor i en tidligere lærerbolig, som er indrettet til børnehavebørn. Udenom bygningen er der en dejlig stor legeplads med masser af muligheder for at udfolde sig f.eks. ved at klatre i træer. Der er også mulighed for at gemme sig i buskene og lege ugeneret altså uden de voksne kan se en.

På den anden side af hegnet ligger skolen og SFO'en. Både skolebørn og børnehavebørn synes det er dejligt at snakke med kammeraterne over hegnet. Sommetider går vi over i skolegård og leger.

  

 

 

 

 

Publiceret 28-06-2017